Ole har en M. Sc. EE som civilingeniør fra Aalborg Universitet, hvor han i 1996 fik topkarakter i sit speciale i embeddede systemer og digital signalprocessering (DSP). Gennem sin karriere har Ole arbejdet som udvikler og projektleder, og er ekspert i optimering af virksomhedsarbejdsgange ud fra bl.a. CMMI modellen samt sikring af IT-sikkerhed iht. sikkerhedsstandarder.
Ole er i dag partner og konsulent ved et dansk konsulenthus.
Sideløbende med sin erhvervsansættelse har Ole undervist som ekstern lektor på Aalborg Universitet og fungeret som vejleder for en række specialestuderende. Endvidere har Ole været rådgiver for det danske Forsvar omkring softwarearkitektur og enterprise architecture.
Hans karriere blev kickstartet med tre års ophold i Silicon Valley, hvor han analyserede en lang række DSP- og general-purpose processorer, og optimerede assemblerkode på dem alle, med henblik på at vurdere deres styrker og svagheder i beregningstunge applikationer. Disse analyser blev akkompagneret af talrige industrirapporter og adskillige artikler. Siden har har Ole udviklet software i C, C++, C#, Python, Perl og PHP - primært til embeddede systemer.
Ole har brugt Windows siden 1991 og Linux som bruger og administrator siden 2002. Ole har sort bælte i kampsport, og har undervist i selvforsvar. Hans hobbies er fotografering, elektronik og ølbrygning.